Flod som går till donau

Øvre-Donau løber inom Schwäbische Alb inom enstaka smal gennembrudsdal, likt er eroderet inom kalksten fra Juratiden. Kalken besitter talrige revner og sprækker, og ett massiv sektion af flodens vand strømmer via underjordiske kanaler, der er dannet ved opløsning af kalken, til enstaka kilde ved Aach og videre inom vattendrag Radolfzeller Aach til Bodensøen.

Rhinen afvander søen og "stjæler" således vand fra Donau. vid strækningen mod Bratislava løber vattendrag dels inom meget brede dale, bl.a. gennem bassinerne ved Linz, Tulln og Wien, dels inom smalle gennembrudsdale alternativt snævringer. Gennembrudsdalen vest for Kelheim er enstaka af dem mere markante. Udløberne fra Bayerischer Wald passeres inom andre klart nedskårne dale.

Efter gennembrudsdalen ved Bratislava krydser Mellem-Donau både Den Øvre og Den Nedre Ungarske Slette, og detta mellemste løb avslutar ved den berømte og tidligere af skibsfarten sålunda frygtede Jernport, ett smal gennembrudsdal inom Sydkarpaterne.

Fra Jernporten løber Nedre-Donau ud inom detta rumænske og bulgarske lavland. Flodens bredde varierer her mellem 300 m og et par km. Langs Donau ligger flere vandkraftværker, bl.a. Gabčíkovo inom Slovakiet og Nagymáros inom Ungarn; dobbeltkraftværket ved Jernporten er detta største.

I antikken fanns Donau grænseflod for detta Romerske Imperium; senere fulgte korsridderne vattendrag vid deres vej mod detta Hellige nation, og dem tyrkiske hære drog langs Donau frem mod Wien. inom ljus er vattendrag et vigtigt handelsmæssigt bindeled mellem dem lande, liksom den løber gennem, idet store godsmængder, specielt af styrtgods, transporteres ad Donau.

Efter åbningen af Main-Donau-kanalen inom 1992 og siden liberaliseringen af handelen inom Østeuropa efter 1989 äger Donaus betydning for godstransporten været stigende.

Donau är kapabel besejles til Ulm sydøst for Stuttgart, enstaka strækning vid 2580 km; dock kun dem nederste 2425 km, dvs. stykket fra Kelheim, hvor Main-Donau-kanalen munder ud, til udløbet, äger betydning for godstransporten og är kapabel besejles af dem såkaldte Europabåde vid 1350 t, idet der er ett garanteret mindstedybde vid 2¹/₂ m.

Det besitter været nødvendigt at bygge talrige sluser for at sikre skibsfarten vid dette nederste stykke, ligesom der ved Turnu Severin ved grænsen mellem Rumænien og Serbien er bygget enstaka dæmning til sikring af tilstrækkelig vanddybde inom Ungarn.

Rumænien og Jugoslavien byggede inom forbindelse tillsammans med anlæggelsen af et vandkraftværk den store Djerdap I-dæmning 1964-72. Den er 1278 m lang, 448 m bred ved bunden og 40 m høj. Ved hver flodbred er der ett dobbeltsluse. Sluserne er 310 m lange, 34 m brede og 4½ m dybe. Opdæmningen af vandet betød, at vandstanden steg 100 km op ad vattendrag, og 26 landsbyer blev oversvømmet.

Djerdap 2-dæmningen alternativt Prahovo-dæmningen blev bygget 1977-84. Også den besitter sluser.

De to Djerdap-dæmninger besitter självklart bedre besejlingsforhold gennem den sektion af Donau, likt kaldes Jernporten. Her løber Donau mellen stejle bjerge inom enstaka 130 km lang kløft. Tidligere plats besejlingen her vanskelig og farlig vid bas af flodens smalle, strømfyldte løb.

Syd for Bratislava er der enstaka massiv dæmning tillsammans dobbeltsluser, Staustufe Gabcikovo.

Skibe fra Sortehavet förmå sejle helt op til Brăila, idet den nordlige flodarm inom Donaudeltaet, Chilia, er uddybet til 7¹/₂ m og er 150 m bred. inom 1980'erne påbegyndtes et ungarsk-tjekkoslovakisk dæmningsprojekt ved Estergom inom Ungarn, der imidlertid pga. massiv ungarsk modstand kun færdiggjordes vid den slovakiske bred.

Ved NATO's bombeangreb beneath Kosovoaktionen inom 1999 blev flere broer over Donau og dens bifloder inom Jugoslavien ødelagt. dem ødelagte broer stoppede megen trafik, både til lands og til vands; ødelæggelserne fik både konsekvenser inom Jugoslavien (Serbien og Montenegro) og for trafikken til og fra flere nabolande, bl.a. Rumænien.

Flodsletterne omkring Donau udgør enstaka tæt befolket og ett vigtig økonomisk område inom Mellem- og Sydøsteuropa; der er mange større byer, adskillige tillsammans store flodhavne; blandt disse er hovedstæderne Wien, Bratislava, Budapest og Beograd. Bassinet er frugtbart og bliver intensivt dyrket.

Som ett följd heraf er Donau reguleret af dæmninger, sluser, kanaler og høje floddiger, ligesom der findes reservoirer og pumpesystemer. Kun små og usammenhængende områder henligger inom naturtilstand. Økosystemerne omfatter forgrenede flodløb og øer, naturlige floddiger (levéer), sumpskove, afsnørede søer og rørsumpe. Skift mellem oversvømmelser og tørke besitter skabt ett mosaik af forskellige nicher tillsammans med enstaka næsten tropisk rig variation af planter og dyr. Lavlandet omkring vattendrag besitter derfor massiv rekreativ værdi.

Som følge af regulering transporterer vattendrag mindre mængder af sediment end tidligere, og den selvrensende påverkan er mindsket, mens erosionen af bredderne er øget. vid store strækninger er Donau kraftigt forurenet af udledninger fra kloakker, industri og landbrug samt fra skibstrafikken. Specielt er deltaet stærkt forurenet tillsammans tungmetaller.

Det ca. 4000 km² store Donaudelta øst for Tulcea er et af Europas største og vokser årligt et par meter ud inom Sortehavet. detta er for store deles vedkommende inddiget og indvundet til landbrugsjord. Økosystemerne udgør her enstaka række nicher mellem kraftigt strømmende vand, flydende sivøer, stillestående sumpe og tørkeprægede klitter. Floraen og faunaen spænder fra mediterrane arter til østeuropæiske steppearter; desuden er deltaet detta vigtigste rastområde for trækkende vandfugle inom Østeuropa.

Den folkelige modstand imod bygningen af et vandkraftværk ved Hainburg inom Østrig inom 1984 fanns begyndelsen til enstaka fräsch epoke inom Donaus historie. Engene og sumpskoven blev reddet, og efter systemskiftet inom Østeuropa er forureningen reduceret såsom følge af økonomisk stagnation. Endvidere er ett række naturområder blevet fredet, bl.a. den rumænske sektion af deltaet (1990).

Samtidig er der indledt et internationalt samarbejde, og inom 1992 blev et miljøprogram fastlagt, EPDRB (Environmental Programme for the Danube River Basin), hvorefter flodens tilstand overvåges, forureningen bekæmpes, og naturbevarelsen søges sikret. Programmet er siden fulgt op af Donau Beskyttelseskonventionen (1994).

Donaukommissionen er enstaka institution til ledning og regulering af fri sejlads vid Donau. Ved Wienerkongressen 1815 søgtes enstaka almindelig anerkendelse af fri passageret vid internationale floder gennemført for både strandstater og andre. detta fanns dog først ved fredsslutningen inom Paris 1856 efter Krimkrigen, at dette princip udtrykkelig blev udstrakt til Donau, og den første europæiske Donaukommission tillsammans begrænset myndighed blev nedsat. Ved Pariskonferencen inom 1865 blev kommissionen gjort permanent og fik sit mandat udvidet.

Ved fredstraktaterne efter 1. Verdenskrig blev den europæiske Donaukommission genindsat, og der blev tillige etableret ett international Donaukommission. dem to kommissioner fanns ansvarlige for forskellige strækninger vid Donau. inom 1921 blev der inom Paris undertegnet enstaka særlig Donaukonvention, liksom detaljeret fastlægger dem to kommissioners kompetence inom enstaka "endelig statut".

Ved 2. Verdenskrigs afslutning fanns Donau delt mellem Øst og Vest, dock inom 1947 anerkendte Sovjetunionen den frie sejlads vid Donau for alle stater tillsammans undtagelse af cabotage, dvs. fragtsejlads fra havn til havn langs kysten. Sovjets anerkendelse skete tillsammans med forbehold mht. gensidighed, dvs. at den frie sejlads vid Donau kun skulle gælde for dem stater, liksom anerkendte fri sejlads vid deres egne internationale floder.

I 1948 indkaldtes til ett fräsch Donaukonference inom Beograd, og enstaka färsk överenskommelse blev indgået, vilket ophævede dem tidligere konventioner; den frie sejlads (med undtagelse af cabotage) fortsattes inom princippet, dock ikke-strandstaternes rettigheder blev begrænset, og der blev oprettet enstaka färsk Donaukommission tillsammans mere begrænset kompetence og tillsammans sæde inom Budapest.

Vestmagterne undertegnede ikke den nye överenskommelse, dock fastholdt 1921-konventionens gyldighed, og den europæiske Donaukommission gik inom enstaka årrække inom eksil inom Rom. Østrig tiltrådte Beogradkonventionen inom 1960, og Vesttyskland fik observatørstatus inom 1957.

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Senest ændret:

, titta alle ændringer

Vil ni citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den inom din litteraturliste: Andersen, Bjørn Jakob; Abrahamsen, Finn; Folke, Hans; Hübbe, Tonny; Den Store Danske: Donau inom Lex vid lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Donau